Hvad er formålet med duelighedsprøven:
– At kunne løfte humøret med underholdnings indslag
– At opnå fællesskaber ved at kunne synge fællessange
Orienter dig Bagud:
Skjalden var en digter og en trobaduer i vikingetiden, som havde formålet blandt andet at kunne skabe underholdning, fællesskab, kreativitet og glæde. I spejder sammenhæng, gør vi dette allerede på forskellige måder i forskellige sammenhænge. Vi synger fra vores spejdersangbog, Vi fortæller historier, vi laver underholdning omkring lejrbålet.
Sange kan sætte ord på mange af de følelser som vi alle har og det er noget vi kan være fælles om.
Bevæg dig Fremad:
VintageSpejd ønsker med denne Duelighedsprøve at give spejderne mulighed for at glæde andre spejdere og holde humøret højt ved fællessang- hver for sig.
Derfor har vi valgt nogle sange fra spejdersangbøgerne og højskolesangbogen som fortæller noget om hvem vi er og hvad vi kan være fælles om. Vi har allerede de sange samlet i vore lejrsangbog som er linket til i denne prøve. I prøven skal man også kunne fortælle en fængende historie, en spejder historie opdigtet eller sand, som kan fortælles omkring bålet i flammernes skær, en historie som kan motivere og skabe fællesskab.
Der findes i dag mærker i korpsne som Lejrbålsarrangør, Entertainer og tropadur i dag som på hver deres måde kommer omkring formålet, som vi vil opfordre jer til også at tage. Det arbejde i lægger i at tage VintageSpejds Online Duelighedsprøver, vil I på den ene eller anden måde passe med læringsmålene fra de andres mærker.
Generelt om prøven:
Alle vers skal synges fra den udleverede sangbog
Med sangene “Den Danske Sang” og “Vi er Børn af Sol og Sommer” vil vi sammen klippe dem så I synger Sammen- Hver for sig, så vi kan give jer oplevelsen i fællesskabet og oplevelsen af samhørigheden når vi deler den med jer når vi har nok bestået.
For at dette kan lade sig gøre skal I synge i samme tempo og derfor har vi lagt melodierne op som I skal synge efter. Anvend høretelefoner til der hvor melodien afspilles fra og optag jer fra en mobil med videokamera.
Den Danske Sang
Vi er børn af sol og sommer
Krav:
Følgende opgaver skal løses for at kunne bestå duelighedsprøven.
a) Fortælling: Lav og fortæl en spejderhistorie som kan fortælles omkring et bål. Historie skal kunne motivere og skabe fællesskab.
b) Syng: 1) Der er ingenting, der maner. 2) Vaj højt, 3) Der er et yndigt land. 4) To Selvvalgte sange fra jeres sangbog eller fra VintageSpejd. Spejdertrop + 6)Bakke ned og bakke op.
c) Syng: Følg opgaven herunder.Skal kunne sangene flydende. 1) Den Danske Sang 2) Vi er Børn af Sol og Sommer. Juniortrop: Der må gerne anvendes sangbog Spejdertrop: Man må gerne bruge sangbogen til at støtte sig op af.
Bonus info: Hvorfor de aktuelle sange er udvalgt
Fædrelandssangen: Der er et yndigt Land
En hyldest til Danmark og Danskere skrevet af Adam Oehlenschläger i 1819 og som blev vores nationalsang. Ja en sang som vi alle har hørt blive sunget af DR’s Pigekor når klokken slå tolv nytårsaften. men kan vi den. Lad os lære sangen ordentligt og vær med til at sprede fællesskabet hvor den synges.
Flagsangene
Hvis man har været på fælles lejre med andre korps og været med til flaghejsninger, har man måske oplevet andres traditioner at afvikle flaghejsningen. Hos VintageSpejd på Timewinder skifter vi mellem begge da vi ved at vise, da det løsner op for den opfattelse af de andre er anderledes. En blå spejder der synger grønne sange, en grøn spejder der synger blå sange bygger broer.
Vaj højt, vaj stolt og frit vor flag
Denne sang bruges f.eks. af KFUM spejderne, som viser respekt for flaget og flaget hejses op, hvorefter hånden tages ned og flagsangen synges.
Denne flagsang er skrevet af Carl Ploug fra 1867. Den blev skrevet i forbindelse med indvielsen af det nystartede Akademisk Skyttekorps’ fane den 21. oktober 1867.
Der er ingenting der maner
Sangen synges i blandt andet af DDS til flaghejsning. Flaget hejses ved at der gives honør for flaget og første vers synges mens flaget til top og hejsningen koordineres så når flaget er kommet op er verset ovre og hånden tages ned.
Teksten er et digt skrevet af Axel Juel i 1919 til markeringen af 700 års markeringen for Dannebrog i samlingen “Sange om Dannebrog”
Fællessange
Den Danske Sang
I dag kan man drage flere paralleler til at have brug for nationalfølelse og behov for fællesskab. Sangen blev skrevet i 1924 kort efter at det danske land skulle genforenes, med formålet at være så inkluderende som muligt og skabe glæde i samfundet. Den unge blonde pige er blevet brugt som billede på det fine og smukke i vores tilværelse. Det ønsker vi at formidle med denne flotte sang.
Vi er børn af sol og sommer
Denne sang er skrevet af Gunnar Jørgensen, han har også har skrevet “En spejderdreng er altid glad” og er forfatter til Flemmingbøgerne, hvor en af bøgerne kommer omkring d. 2. verdensjamboree afholdt i Danmark på Ermelunden 1924.
Gunnar Jørgensen var dybt involveret i spejderbevægelsen, som redaktør for DDS’s Spejdernes Magasin og skribent på små historier i FDF’ bladet Danske Drenge. Sangen er skrevet i 1915 kun 5 år efter af KFUM og DDS blev stiftet.
Sangen indeholder mange af elementerne som spejderne identificerede sig mig i den tid som sundhed, dannelse og reflektering “der har drengen drømt sin fremtid, og den unge sat sit mål”. Der beskrives også at ved hårdt arbejde kan vi nå vores mål og vi skal værne om det vi kært, alle er værdier som vi alt sammen passe på og holde fast i.
Vandresange
“Hvis man er gnaven” en frisk sang fra 1950, som altid sætter et smil på læben, som BP siger “En spejder smiler og fløjter under alle omstændigheder”, det samme gælder for “Bakke ned og bakke op” en sang fra 1966, som har en dejlig og frisk følelse at være med til at bygge Danmark op. Begge sange som rummer spejderens væsen og derfor er taget med i denne opgave