Hvad er formålet med duelighedsprøven:
Lære at planlægge turens forplejning, bygge et bålsted, tilberede mad overbål og slette bålpladsen igen.
Orienter dig bagud:
Lære at planlægge turens forplejning, bygge et bålsted, tilberede mad over bål og slette bålpladsen igen. Kort sagt være godt rustet til at lave mad på lejr.
Bevæg dig fremad:
Selvom det i dag er lettere at opbevare og lave mad på lejr, er det stadig vigtigt at kunne lave god mad på bål. I disse tider med klimaforandringer er det meget relevant at kunne lave mad over bål, da brænde er CO2- neutralt. Telte er om noget blevet endu mere brandfarlige, og det er derfor til stadighed vigtigt at kunne placere bål korrekt.
Hvorfor tage prøven:
Denne færdighed er meget vigtig at kunne beherske. Prøven gør dig i stand til at kunne sikre at dig og din patrulje ikke hopper sultne i poserne på en patruljetur.
Instruktion:
Det anbefales at lave et møde på et areal hvor der må laves bål og hvor der må graves tørv op. Det vil være nemmest hvis dette planlægges som to overnatninger i April/Maj, så er der god tid til at træne det meste.
På et møde planlægges der sammen enten en fiktiv tur eller rigitg tur for patruljen. Hver person som tager mærket skal prøve at lægge en plan individuelt og fremlægges sammen.
Krav:
Alle opgaver skal udførers for at bestå prøven
a) Kunne bygge et køkkenbord, Lave fedtfælde, lave en kogerende og en fedtfælde.
b) Forklare forsvarlig anbringelse af bålplads samt anbringelse og opbevaring af græstørv og slette den igen
c) I en tropslejr have vist praktiske færdigheder i madlavning. Kende regler for hygiejne og have vist udpræget sans for lejrhygiejne.
d) Kunne tilberede havregrød, kakao, the/kaffe og lave to aftensretter på spejderlejre. Maden skal være færdig til fastsat tid.
e) Forklare, hvad en høkasse er, og hvad den bruges til.
f) Kunne tilberede fisk på 2 måder. Kunne bage brød på 2 måder. Kunne tilberedde kød på 2 måde.
g) Udarbejde forplejningsplan med budget for en patrulje i standlejr i en uge, og kunne redegøre for priser på de almindeligste madvarer.
h) Tænde bål med stål og flint, ildstål eller ildbor.
i) Prøv forskellige metoder til at få en gryde eller en pande til at stå eller hænge over et bål.
j) Kende til sikkerhed omkring bålet, herunder grundlæggende brandslukning og behandling af brandsår.