Kom og vær med: Sammen- Hver for sig
VintageSpejd ønsker at skabe interesse for spejderhistorien med mottoet: “Orienter dig bagud, Bevæge dig fremad”.
I denne tid hvor spejderaktiviteterne har været lukket ned, og nu så småt ved at genåbne: En tid med online undervisning, hvor man må ikke må komme for tæt på hinanden og en tid med aflysninger af både sommerferierejser og spejderture og hvor vi også skal huske at nogle stadig er udfordret i forhold til sig selv eller nære familiemedlemmer i risikogruppe, vil VintageSpejd gerne give spejdere mulighed for mere spejd i hverdagen og for at være Sammen-Hver for sig.
Folkene bag VintageSpejd har brugt tiden i foråret på at tænke over hvordan vi kan give spejderne aktiviteter, som kan udføres med eller uden ens patrulje og ledere.
Vi vil gerne tilbyde alle spejdere og ledere at tage vores prøver enten alene eller sammen med sin patrulje eller gruppe. Vi sidder en gang hver uge til rådighed på online-Teams og kan svare på spørgsmål og give sparring til jeres møder.
“Med VintageSpejd’s aktiviteter ønsker vi at inspirere spejderen til at sætte barren højt. Vi tilbyder at vise spejderen vejen til at opnå kompetancerne og derigennem opbygge hans/hendes fundament.” Stifter. Daniel B. Hartig
Vi har skåret og klistret lidt i de gamle duelighedsprøver, så spejderne kan tage dem i dag, dokumentere dem digitalt for aflæggelse af prøve og muligheden for webmøder med VintageSpejd, stille spørgsmål og få inspiration. Vi har til de fleste prøver en præsentationsvideo, som kan inspirere spejderne og vise hvordan en prøveaflæggelse kan optages på film.
Få eftertragtet mærke til uniformen
Med Vintagespejds Online Duelighedsprøve er det en ekstra gulerod hvis spejderne senere deltager på VintageSpejds lejre. Her vil mærket på uniformen give adgang til specielle aktiviteter, når vi bruger tidsmaskinen og rejser sammen tilbage for at møde nye udfordringer med afsæt i spejderbevægelsens historie.
De spejdere der følger vores program – som varer helt til 5. september, konkurrerer dernæst om fripladser på TimeWinders Vintage Spejderlejr 2021. Det sker ved at uploade en video på Instagram om det de har lært under forløbet. Spejdere i alderen ulv til spejder kan deltage. Rovere er velkomne til at søge optagelse i staben.
Staben bag VintageSpejd består af aktive spejdere fra forskellige korps. Her er spejdere i alle aldersgrupper, både hvad angår spejderalder og ‘rigtig alder’ 🙂 Alle har de det tilfælles, at de brænder for at dykke ned i spejderhistorien med det mål at blive klogere på hvad der gør Spejd så unikt, langtidsholdbart og værdifuldt for os alle.
“Med VintageSpejd’s aktiviteter ønsker vi at inspirere spejderen til at sætte barren højt. Vi tilbyder at vise vejen til at opnå læring og derigennem vil spejderen kunne opbygge sine kompetencer via sine erfaringer og derved kunne udbygge sit fundament.”
Der har igennem spejderbevægelsens historie været forskelligheder på tværs af korps, grupper, patruljer og på tværs af landet. Hvilket har gjort at vi i vintagespejd har navngivet aldersgrupperne så autentisk det har været muligt uden at skulle opdele spejderne i deres patruljer, hvis spejderne vil koordinere prøverne sammen.
VintageSpejds Online Duelighedsprøverne er opbygget op således at vi formidler den historiske del og vinkler det til nutidens spejderes rejse mod fremtiden. Hver duelighedsprøve har 3 sværhedsgrader Flok, JuniorTrop og SpejderTrop. Det vil sige at det er det samme fysiske mærke for alle aldersgrupper.
Aldersgrupperne har vi navngivet således:
- Flok (Ulve og minier, ca. 8-10år)
- JuniorTrop (Junioer ca. 10-12år)
- Spejdertrop (Tropspejdere ca. 12år+).
- Ældre spejdere og ledere er også velkommen.
Til at starte med fandtes der kun spejdere fra 12 års alderen som man kunne man kalde sig sig når man havde bestået spejderprøven. Derefter kom Flokspejderne til som man kunne starte som 8år til 12år og denne opdeling blev igen opdelt til ulve/minier og juniorer, som vi kender dem i dag. Rovere kom til siden. Sammenlægning af drenge og piger i DDS, piger kunne blive del af KFUM-spejderne og spejderprøverne blev udfaset, som del af det officielle arbejdsstof, og nye forløb, færdighedstræning og arbejdsstof kommer hele tiden til.
Fakta:
VintageSpejd opstod på TimeWinder Nostalgidage i 2017. Her blev afholdt en lejr med 30 deltagende spejdere. Temaet var Brownsea Island – 100 år.
I 2018 deltog ca. 60 spejdere, og temaet var Spejdernes Hjælpekorps under 2. Verdenskrig.
I 2019 deltog ca. 100 spejdere i en tidsrejse tilbage til tiden omkring Den Store Krig, 1914-1918 – en tid hvor spejderbevægelsens fokus i opdragelsen af unge mennesker tager en stor drejning frem mod det vi kender i dag.
I 2020 var lejren, som måtte aflyses grundet Covid-19, fuldt booket med 150 tilmeldte spejdere.
På TimeWinder Nostalgidage mødes historie-entusiaster med hver deres passion: Veteranbil, dampmaskiner, flyhistorie, dans og musik fra før verden gik af lave etc. I fællesskab opstår et univers – en tidslomme, hvor gæster oplevelser at være på rejse i en tidsmaskine. Eventet har fokus på det 20. århundredes historie, som er netop den periode hvor spejderbevægelsen opstår og får stor kulturel betydning for samfund verden over.
De spejdere der følger vores program – som varer helt til 5. september, konkurrerer dernæst om fripladser på TimeWinders Vintage Spejderlejr 2021. Det sker ved at uploade en video på Instagram om det de har lært under forløbet.
Daniel B. Hartig 19/05/2020